Langt de fleste børn elsker at hoppe rundt på legepladsen, svinge i gyngerne, hænge med hovedet nedad og løbe rundt i sandet med bare fødder. De kommer hen og får et kram når de har brug for nærkontakt og siger selv til når de oplever sult, tørst eller skal på toilettet.
Andre børn oplever derimod at en eller flere af disse elementer er grænseoverskridende, ubehagelige og skræmmende. Disse børn kan have en undvigende adfærd, holde sig fra de andre når de leger. Gå stille rundt for sig selv og have svært ved at interagere socialt med de andre børn. De kan have svært ved at modulere sine kræfter i legen med de andre børn, og kan komme til at slå og skubbe hårdere end de andre børn og virke kluntede i deres motoriske og sociale adfærd.
Dit barn kan have brug for en ergoterapeutisk indsats hvis det oplever vanskeligheder ved at udføre dagligdags aktiviteter som indvirker på dit barns sociale, motoriske samt kognitive udvikling, i en sådan grad at barnets trivsel er påvirket.
En ergoterapeutisk indsats kan være med til at støtte jeres barns udvikling, hvis I oplever at det:
- Afviser berøring og trækker sig fra knus og nærkontakt
- Ikke vil sidde tæt i sofaen og hellere vil sidde for sig selv
- Ikke kan lide at lege med forskellige konteksturer og materialer
- Ikke kan lide at gå i bad, skifte tøj eller få børstet tænder
- Generes generelt af tøjet, der kradser og skoene, som strammer
- Altid bliver køresyg og ikke kan lide at snurre rundt
- Altid falder ned af stolen, kan ikke sidde stille eller ligger ind over bordet under middagen
- Kommer til at slå hårdt og maser ind i jer, når I leger, også selvom det er en stille leg
- Er meget klodset, falder over sine egne ben, streger på jorden og selv de mindste ujævnheder
- Har dårlig balance, er meget svimmel og højdeskræk
- Har koncentrationsbesvær
- Er meget stille, tilbageholdende og meget forsigtig
- Er overfølsom overfor lys, lyd og berøring
- Har lavt selvværd
- Leger klovn for at undgå motoriske udfordringer
Få en gratis konsultation ved at skrive til Kontakt@ErgoWell.dk eller udfyld formularen nedenfor. Du er også altid velkommen til at ringe til os på tlf.nr.: 60 88 50 60