Det får dit barn ud af stimulastik:
- Følesansen, kropsbevidsthed og den sansemotoriske udvikling stimuleres
- Dit barns sproglige udvikling styrkes
- Dit barn får en sund forståelse i udviklingen af sin glæde ved aktivitet
- Dit barn træner hjernens følelsesmæssige udvikling gennem aktivitet og glæde
- Dit barns følelse af at være elsket, værdsat og respekteret forstærkes
- Dit barn får en længere og dybere søvn
Det får du ud af stimulastik:
- Du vil lære omkring dit barns sansemotoriske udvikling og udviklingsstadier
- Du vil blive vejledt i aktiviteter, der kan støtte dit barns udvikling
- Du giver dig selv en sjov mulighed for at tilbringe en udviklende stund med dit barn
- Du får inspiration og vejledning i lege som I kan have glæde af derhjemme
Stimulastik er et ergoterapeutisk koncept, hvor barnets sansemotoriske udvikling er i centrum. Gennem specifikt tilrettelagte lege stimuleres barnets basale sanser, hvilket styrker barnets sansemotoriske udvikling. Denne udvikling af sansemotorikken danner vigtige grundsten for al videre udvikling igennem barnets liv. Træning igennem specifikt tilrettelagte og udvalgte lege er baseret på en ergoterapeutisk tilgang og læner sig op ad den nyeste forskning. Navnet Stimulastik tager afsæt i stimulation og gymnastik, med andre ord; Sansning, Motorik, Leg og Bevægelse.
Når børn lærer nyt, aktiveres nye nerveforbindelser i hjernen, og i takt med at børnene bliver bedre til det lærte styrkes disse nerveforbindelser. Når børn fødes sker der en helt utrolig udvikling med barnet. Allerede i løbet af dets første leveår gennemgår barnet en kæmpemæssig sansemotorisk udvikling, som er langt større end nogen udvikling vi oplever igennem resten af livet. Det er bl.a. derfor at det er så utrolig vigtigt, at vi støtter barnets udvikling og lyst til bevægelse allerede i barnets første leveår, gennem stimulation af barnets basale sanser, bl.a. den vestibulære, proprioceptive og taktile sans.
Den vestibulære sans, også kendt som labyrintsansen, indvirker på vores balance og forståelse af tyngdekraften. Labyrintsansen er placeret i det indre øre og består af tre buegange, fimrehår og en tyk væske. I den tyktflydende væske ligger små krystaller, som flyder rundt i takt med at vi bevæger os. Samtidig med at krystallerne flyder rundt i vores indre øre, trykker væsken til de små fimrehår. Det er krystallernes bevægelse i forhold til hinanden, samt fimrehårene som registrerer vores bevægelser i forhold til tyngdekraften. I takt med at der registreres bevægelse sendes information til hjernen om i hvilken retning bevægelsen sker – op, ned, rundt eller lige ud, samt i hvilken fart, hvorigennem vi udvikler og styrker vores balance. Det er derfor vi ved om vi ligger, sidder, løber, hopper, vender op eller ned osv. Børn der har problemer med labyrintsansen kan f.eks. ofte blive køresyge, være utrygge ved at hoppe, klatre op ad, rutsje eller helt omvendt slet ikke registrere vilde snurreture.
Den proprioceptive sans, også kendt som muskel-led sansen eller stillingssansen, kommer til udtryk gennem vores evne til at koordinere og modulere vores kræfter. Stillingssansen finder vi i muskler, led og sener og aktiveres gennem bevægelse og dybe tryk. Hver gang vi bevæger vores krop og lægger vægt på leddene, sendes utallige beskeder til hjernen omkring de enkelte leds position og bevægelse i forhold til resten af kroppen. Når vores hjerne modtager disse informationer og tilpasser dem situationen, styrkes udviklingen af hensigtsmæssige bevægelser. Dette er med til at det lille barn f.eks. lærer at gribe ud efter og tage fat i legetøj, skubbe sig op fra gulvet og kravle samt koordinere det at spise med ske. Børn der har problemer med stillingssansen kan f.eks. have svært ved at modulere den kraft de bruger til at løfte og holde på en genstand, de kan komme til at være alt for hårde når de leger eller omvendt kan de være helt slappe og slatne. Desuden kan barnet gentagne gange fejlvurdere hvor glasset står, hvilket kan resultere i mange spildte glas.
Den taktile sans er også kendt som følesansen eller berøringssansen. Tryghed ved kropsberøring er af helt afgørende betydning for barnets emotionelle og sociale udvikling. Det er bl.a. igennem følesansen at barnet lærer at organisere sine følelsesmæssige oplevelser. Det er derfor utrolig vigtigt med nærhed, hud-mod-hud og varme beroligende kram. Gennem følesansen får barnet samtidig udviklet sin forståelse af tings beskaffenhed, deres form, hårdhed, varme eller glatte overflade. Dette er medvirkende til at barnet lærer verden at kende gennem berøring. I takt med at barnet opnår en forståelse af de ting det mærker, udvider det barnets lyst og mod til at udforske sine omgivelser nærmere på nye måder og fra nye vinkler.
